Generelt om Aulonocara gruppen
Aulonokara hører til de forholdsvis rolige og fredelige cichlider i Malawisøen. De fleste af disse kønne arter, kræver ikke særlige forhold og er nemme at holde og få til at yngle. Et karakteristisk og typisk kendetegn for disse arter er sidelinjens meget forstørrede sansegruber på hoved og kinder, ses tydeligt som små huller på underkæben. Men også uden denne morfologiske detalje kan man, på grund af deres særlige kropsform og farve, let se, at de hører til slægten. Aulonocara er latin og betyder lytterør. Det ses tydeligt når den i sine naturlige omgivelser står med hovedet på skrå og underkæben få millimeter over sandbunden og lytter.  

Blandt de mange, der siden tidligt i 1970´erne indførte Aulonocara (Den gang kaldt) Kejsercichlider, har kun en håndfuld virkelig fundet større udbredelse i akvariestikken,  Deres naturlige størelse er på ca 7-9 cm, det er alså en ret lille art, der dog i akvarier bliver betydeligt større på grund af den rigelige kost.

Hannerne kendes på de er fuldt udfarvet kontra hunnen som altid er brunfarvet(Foto viser Aulonocara chitande "Chioufu")

Han	Hun

Adfærd i søen
Aulonocara  hører til den såkaldte klippe-Aulonocara, til hvilken de fleste arter i denne slægt regnes. Klippe-Aulonocara opholder sig imidlertid ikke på ren klippekyst, som man efter navnet at dømme skulle tro, men de findes typisk i overgangszonen mellem klipper og sand ( i modsætning til den sand-Aulonocara, der som A. rostratum er blevet fundet over store sandflader langt fra enhver klippe.) på steder hvor undergrunden kun består af store klipper, finder man som regel ingen kejsercichlider. Det har først og fremmest noget at gøre med fødesøgningen. Alle kejsercichlider æder smådyr, som de sier ud af sandbunden.

Hunnerne lever alene eller i små, løse grupper og opholder sig ikke på et bestemt sted. For det meste svømmer de rundt mellem stenene eller føde. Hannerne derimod lever som regel territorialt. af og til finder man individer, som åbenbart ikke kan finde eller holde et egnet revir. territoriets midtpunkt er altid et smuthul, ofte en lille stenhule eller også et beskyttet sted mellem klipperne.

Fødeadfærd

Bytte er den samme hos alle  Aulonocara. Dyrene svømmer meget langsomt og foroverbøjet tæt henover sandbunden. Det ser ud, som om de lytter intens til bundlaget. med mellemrum borer de hovedet ned i sandet og sier noget af det. Denne adfærd står i modsætning til de øvrige sandsiende cichlider. F.eks graver Letrinops-cichlider utrætteligt over det hele, på må og få; På den måde bruges der naturligvis meget mere energi end ved kejsercichlidens målrettede byttesøgning.

Men hvordan "ved" de hvornår eller hvor det betaler sig at sigte sandet? Tager man hensyn til de mærkelige, kraftigt forstørrede sansegruber på hovedet, er det nærliggende at formode, at sansegruberne står i forbindelse med det trykfølsomme sidelinieorgan, er det tænkeligt, at kejser-cichlider kan mærke og lokalisere smådyr i undergrunden. På den måde ved de nøjagtigt hvor føden gemmer sig i undergrunden og kan direkte optage den. Derved har kejser-cichliderne sjaffet sig en betragtelig konkurrencefordel overfor andre sandsiende cichlider; sandelig en effektiv og dertil meget energibesparende form for fødesøgning.

I akvarietAulonocara baenschi behøver ikke et stort akvarium. Den kan udmærket holdes i et 200 l akvarium med en længde på ca. en meter. Akvariets indretning skal, for at ligne fiskenes naturlige opholdssted, have et lag groft sand på ca. et par cm og nogle stenopbygninger. Ved opbygning skal man især være opmærksom på, at der skal være gemmesteder til både territoriale hanner, svagere dyr og mundrugende hunner. Det kan også anbefales at dele akvariet op med sten, således at der kan dannes territorier og afskærmning, så en jagende han ikke på noget sted kan overse hele akvariet. Dog har den gule kejsercichlide et roligt gemyt , men hanner i legehumør, kan dog være temperamentsfulde.

I øvrigt kan man også bruge planter, selvom der ikke er planter hvor fiskene lever. Dyrene beskadiger dem ikke engang, så det er et spørgsmål om den personlige smag om, hvorvidt man forsøger at efterligne fiskenes naturlige opholdsstedAulonocara baenschi holdes bedst i et artsakvarium. Kun her kan man være sikker på, at fiskene har udfoldelsesmuligheder nok. I et 200 l akvarium kan man f.eks holde en gruppe på 5 - 10 eksemplarer hvoraf der kan være flere hanner. Men selvfølgelig er det også muligt at blande arten med andre Malawi-cichlider. Man skal imidlertid være opmærksom på, at Aulonocara baenschi ikke er så robuste som mange andre cichlider. Især overfor adrætte, og forholdsvis aggressive Mbunaer, kommer kejser-cichliden for det meste til kort. At holde Aulonocara baenschi sammen med andre fredelige arter fra gruppen af ikke mbunaer i større akvarier fra ca 400 l er en god ide og praktiseres hyppigt. Egentlig ville det være bedst at holde forskellige kejser-cichlide arter sammen. Der er dog et problem: Faren forkrydsninger. Efter egne erfaringer er det imidlertid muligt at holde 2 eller 3 arter i et 300 l akvarium i længere tid, uden at der opstår krydsninger. Man skal så sikre sig, at der er mindst en´ han  af hver art, for at undgå krydsninger.

Opdræt
Da alle Kejser-cichlider er mundrugere , er formeringen af denne art ikke noget problem. Det bedste er at sætte den mundrugende hun ned i et separat akvarium, nogle få dage efter legen, så den i fred kan gennemføre mundrugningen. Som hos de fleste arter i Malawisøen tager det ca. 3 uger for æggene at udvikle sig, også spytte de godt 10 mm lange og færdigudviklede unger ud. Man kan lade hunnen blive hos ungerne et par dage endnu, hvis hus stadig bekymrer sig om dem. Ungerne fodres simpelthen med fint flagefoder og nyklækkede Artemier. Et opdræt i selskabsakvariet er, efter min erfaring, derimod ikke anbefalelsesværdigt, da ungfiskene åbenbart ikke er i stand til at komme så hurtigt væk, at de har en chance for at overleve i de trange forhold i akvariet.

Antal unger : 30

Opdrætsformer
Allerede tidligt indså opdrættere, at den flotte gule farve hos hannerne varierede individuelt. gennem opdrætsudvælgelse blev der skabt akvariestammer, hvor hannerne ikke kun var intensivt gule men også stærkt orangefarvede. Ved at gøre brug af farvefoder fik man den orange farve endnu kraftigere. Denne form for opdræt bliver ofte solgt som "Rød kejser". Efter dyrenes skikkelse at dømme, drejer det sig oprindeligt om eksemplarer fra Chipoka- eller Maleri-bestanden.